Blog

Blog om at give dig nemme tips og tricks til en mere mindful hverdag.

Du kan læse om mindfulness og meditationskurser her ->

Du kan læse om healing her ->

Du er også meget velkommen i det gratis fællesskab på facebook, Stille Sind Cirklen, hvor medlemmerne deler tips til at få et mere stille sind.

Læs mere om Stille Sind Cirklen her ->

Hurtig balance, ro og glæde

Du er ikke dine tanker

Har du lyst til at være med på 1 uges udfordring? Hver gang du føler dig stresset, presset, angst, urolig, bekymret, så træk vejret dybt og koncentreret 6 gange og se hvad der sker. Forskning i biofeedback viser, at når vi trækker vejret dybt og fokuseret 6 gange, så forstår kroppen, at den kan slappe af Tre gange er ikke nok.

Efter 1 uge havde vi oplevet hurtige og gode forbedringer:

“Jeg har haft brug for det flere gange, også bare når tankerne løb løbsk, og jeg synes det virker 👍🙏Efterhånden kan jeg mærke, at min opmærksomhed ryger fra mine tanker til min krop, til vejrtrækningen, til lungerne der arbejder, til luften ind gennem næsen – og lige så stille bliver jeg mere afslappet, humøret bliver bedre og jeg får mere overblik.”

“Jeps ❗– Netop, sådan har det også virket for mig. Jeg har haft Corona siden lørdag….og selv været noget sløv og derfor naturligt mere i en Zen tilstand. Derfor har jeg kun haft brug for øvelsen 2-3 gange. Men altid godt med en selvkærlig og understøttende øvelse 🤗💗❗

“Jeg har lagt vejrtræknings-fokusset ind som en fast ting hver dag i ugen; og det har været rart! Roen sænker sig, og skuldrene kommer ned. Jeg fortsætter som et naturligt element i min dagligdag! Tak for rådet🙏

Mindfulness – en livsstil

Efterhånden som jeg har praktiseret meditation og mindfulness i flere år, så er det blevet mere og mere en livsstil.

Jeg mediterer mindre og mindre. Til gengæld er jeg langt mere til stede i nuet.

Jeg mærker, når jeg har brug for pauser og jeg holder små pauser fx ved at gå en lille mindful tur i naturen, og lægger mærke til vinden.

Jeg prøver at sove længe nok. Og når jeg ikke har sovet længe nok, så prøver jeg at slappe af i løbet af dagen, og være lidt mere tålmodig med alt.

Jeg sørger for at drikke, når jeg er tørstig. Og jeg nyder mine måltider, lægger mærke til smagen, duften, synet i stedet for at måltidet bare skal overstås.

Vigtigst af alt måske, så siger jeg tak. Tak for hjælp fra kollegaer, venner og familie og folk jeg møder, som er venlige. Jeg tænker på at være taknemmelig for alt det jeg kan og har, i stedet for at fokusere på det jeg mangler. Det giver så megen glæde og ro!

Den hurtigste vej til glæde er taknemmelighed

Vi vil alle sammen gerne være glade. Og samtidig higer vi efter at nå glæden udenfor os. Vi håber på, at den næste ting vi køber, gør os glade. Men den umiddelbare glæde over ting går hurtigt over. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet og har mistet glæden.

I stedet kan vi fokusere på, hvad vi allerede har, og ikke mindst alle de små daglige glæder som når solen skinner, blomsterne er smukke, gode naturoplevelser, dejlige snakke med venner, hjælpsomme kollegaer, gode relationer til vores børn og naboer.

Mit “behov” for at meditere er faldet ved at jeg i stedet virkelig lægger mærke til gode oplevelser. Jeg bliver oprigtigt glad og taknemmelig og dvæler ved øjeblikket når fx jeg går i brusebad, når jeg går ture i naturen, når mine kollegaer uopfordret hjælper mig, når mine børn er kærlige, når min mand siger han elsker mig, når jeg oplever at mine kursister eller læserbrevsmodtagere siger tak for gode oplevelser og refleksioner, når min krop stadig giver mig mulighed for at danse og skøjte,, når jeg hører skøn musik og ser herlige film.

Jeg er taknemmelig for alle de jordiske oplevelser, samtidig med at jeg er taknemmelig for at opleve, at verden er større end som så, og jeg føler mig som en del af noget større.

Jeg kan godt blive håbløs og mega bekymret for fx klimaet og biodiversiteten, men når jeg opdager mine bekymrede tanker, så tænker jeg at det har verden ikke brug for. Så engagerer jeg mig i miljø/naturarbejde – og jeg lægger mærke til og er taknemmelig for, at flere i verden er ved at vågne op og støtter op omkring miljø- og naturarbejdet. Der er masser af lyspunkter, selvom mediebilledet kan se helt anderledes ud.

Det giver mig så megen glæde at læse positive nyheder som fx. Verdens bedste nyheder eller nyhedsbreve fra de miljø- og naturorganisationer, som jeg har engageret mig i.

Så din hurtige vej til glæde er at være taknemmelig over alt du har. Det er lige som det halvt tomme eller halvt fulde glas. Det halvt fulde glas fylder os med mere glæde. Skriv fx inden du skal sove, hvad du er taknemmelig for i dag. Det er en dejlig måde at falde i søvn. I starten kan det virke håbløst, men det er fordi vi tager så meget for givet. Du har sikkert tag over hovedet, får måltider flere gange om dagen, har penge, har venner, har familie, har job, er sund og rask, bor i et af verdens mest fredelige lande med stort sikkerhedsnet under os alle. Det er jo stort set kun skatten og vejret, der er negativt ved Danmark.

En kursist fortalte forleden om en skøn oplevelse, hvor hun skulle tænke på, hvad hun havde overflod af! Prøv at tænk på, hvad du har overflod af – det kan være naturoplevelser, rent vand, mad, lys, varme, kulturoplevelser . Og mærk glæden i krop og sind.

Få det bedre med svære relationer

Svære relationer

Meget af vores energi og tankevirksomhed går med at tænke over relationer, vores forhold til andre. Vi grubler over, hvorfor de sagde eller gjorde som de gjorde – og ikke mindst om og hvad vi skal gøre ved det.

Og det er naturligt at vi bekymrer os om forholdet til andre, fordi vi er sociale væsener, der i tusindvis af år har været afhængige af at være beskyttet af gruppefællesskabet og indgå i samarbejde.

Ikke mindst irriterende eller på andre måder svære relationer kan være svære at tackle og fylder meget i vores bevidsthed. Og det tærer på vores energi og humør.

Det er ikke altid vi behøver at tage en direkte konfrontation med personen. Vi kan gøre meget selv, i hvert fald i første omgang. Måske ved den anden person slet ikke, at du er irriteret på vedkommende. Måske er de ligeglade. Uanset hvad, påvirker det dig og det kan du gøre noget ved, hvis du vil.

Prøv at tænk på personens positive kvaliteter! Det kan virke dybt provokerende og nærmest umuligt, men hvis du anstrenger dig lidt, så dukker der formentlig noget godt op, et eller andet positivt med personen. Vi har blot tendens til at fokusere på deres negative sider, men som alle andre mennesker, så har de også positive sider. Så prøv at vær nysgerrig og åben.

De fleste ser i starten meget håbløse ud og jeg kan se, de kæmper med at finde de positive sider. Men efter et lille stykke tid kan man se lettelsen brede sig, de smiler – og fortæller at de nu tænker helt anderledes om vedkommende. På den måde bliver det en mere balanceret opfattelse vi får af vedkommende. Og ofte smitter det af på personen, så forholdet ændrer sig med det samme. Du får det i hvert fald bedre, og det er jo det vigtigste for dig.

Du vil også bliver mere empatisk, rummelig og du får mere energi – og en bedre relation.

Start i det små med folk, der ikke er mega vigtige for dig som fx fjerne venner, kollegaer eller slægtninge inden du måske prøver kræfter med de vigtige forhold.

Fokuser på dine positive kvaliteter

Ved at fokusere på dine positive egenskaber, formindskes bekymringer! Og det kræver træning.

Fra barnsben lærer vi at fokusere på, hvad vi kan gøre bedre. Vi lærer at stræbe, at udvikle os, at blive bedre. Det er alt sammen godt, men hvis vi kun fokuserer på, hvad vi mangler, så bliver vi triste og måske jaloux på dem der har. Vi lærer at have fokus på, hvad vi (ikke) kan, i stedet for hvem vi er som mennesker. Vi lærer at have fokus på selvtillid i stedet for selvværd. Selvtillid kommer af de ting vi kan. Selvværd kommer af hvem vi er som menneske.

Det er de færreste, der har forældre og lærere, der fokuserer på vores gode egenskaber og spejler dem for os. Bliver vi set som fx. kærlige, omsorgsfulde, ansvarlige, lyttende, igangsættende eller modige?

Det er så meget nemmere at se “fejl” end positive egenskaber ved os selv. Og det er faktisk fordi den del af hjernen, vi bruger til at se på os selv, er meget selvkritisk og analyserende. Så kan det hjælpe at tænke på, hvad andre har nævnt at positive kvaliteter ved os. Hvad fremhæver du i en jobansøgning? Eller spørg nogen, du har tillid til: hvad synes de er dine mest positive egenskaber?

Du kan også prøve at lægge mærke til, hvad du værdsætter mest ved andre mennesker. Det er så meget nemmere at se, fordi du bruger et andet center i hjernen! Men det du ser i andre, rummer du også selv. Måske meget, måske lidt, men du rummer frøet, kimen til at det kan udvikle sig og få lov til at vokse.

Når vi har mere fokus på vores positive egenskaber, så formindskes bekymringer! Så hvis du har tendens til at være meget bekymret (du er ikke alene!), så prøv at fokusere i stedet på dine positive egenskaber. Skriv dem ned, hæng dem op på post-its på badeværelsesspejlet, på køleskabet, på pc-skærmen, hvor som helst du kigger meget hen. Og når vi først har fået øje på dem, så bliver vi opmærksomme på flere positive egenskaber. Det gør det også nemmere at håndtere fejl og nederlag, når vi oplever dem. Så er vi ikke kun den dårlige egenskab, der gjorde at fejlen skete, men vi er jo også alle de positive egenskaber! På den måde kommer der mere balance – og mere fred i sindet. Så kan du måske grine mere ad dine smuttere, de er ikke så alvorlige, vi er jo bare mennesker, der gør vores bedste. Som ung skammede jeg mig enormt over de fejl, jeg begik. Jeg analyserede og prøvede at kontrollere situationen næste gang. Ekstremt selvkritisk og anstrengende at være i. I dag griner jeg for det meste, når jeg begår fejl, og skynder mig at underholde andre med det. For det meste. Andre gange tænker jeg, at ok, her skal jeg lære noget, og næste gang gør jeg det (måske) bedre. Og uanset hvad, så er jeg inde i kampen og prøver at gøre noget bedre. Når vi bliver mere rummelige overfor os selv, bliver vi automatisk mere rummelige overfor andre.

Du er ikke dine tanker – du har dem

Du er ikke dine tanker

Er du slave af dine tanker? Kører de rundt med dig og styrer dit liv?

Sådan har jeg haft det – og det sker stadig til tider, men det er muligt at ændre det, så du får mere kontrol over tankerne.

Vores sind er som en ustyrlig abe! Det giver bedre mening at bruge det udtryk i Østen, hvor de har vilde aber, men jeg synes alligevel billedet er meget godt. Buddhisterne siger, vi har “monkey mind”, altså tankerne springer hid og did og nogle gange er det totalt kaos. Min far havde en legekammerat i skolen, som havde en abe i en lejlighed. Den hang i gardinerne og sprang rundt og var temmelig ustyrlig.

Vi tror, vi er vores tanker. Når vi har tænkt de samme tanker mange, mange gange, så bliver de nærmest del af vores identitet fx “Du er altid så negativ” eller “Du tænker altid det bedste om andre”.

Men vores tanker er ikke os! Vi har tanker. Og dermed ligger de “udenfor” os, og definerer os ikke. Ligesom vores tøj ikke er os. Vi kan bare skifte tøj. Er vi så en anden? Nej, vel.

Hvis vi ændrer opfattelsen til, at vi har tanker, ligesom vi har skyer på himlen, så er det nemmere at tænke, at tankerne kommer og går, ligesom skyerne. Så har vi lagt lidt distance til dem og kan mere blot observere dem.

Vi tror, vi skal handle på alle vores tanker, men det kan vi slet ikke med det antal tanker vi har (ca. 100.000 på et døgn) og det behøver vi slet ikke. Lad tanken passere. Hvis den er meget vigtig, så kommer den tilbage.

Jeg øver mig i at blive mere opmærksom på, når mine tanker buldrer der ud af. Så hjælper det at gentage for sig selv: “OK, nu tænker jeg sådan og sådan, det går snart over”. Jeg bruger det tit! Fx. i går hvor jeg opdagede, at jeg var nærmest jaloux over en bekendts succes med sit kursus. Og da genopfriskede jeg bagefter for mig selv, at det bare er en tanke, og at den snart går over. Og det gjorde den.

Selvfølgelig ønsker jeg hende al mulig succes, men jeg blev lige grebet af de sammenligninger, vi foretager på sociale medier. Jeg overvejede straks, om jeg skulle handle mig på det, blive mere aktiv på sociale medier etc, men det gik op for mig, at jeg jo faktisk gør rigeligt (vel vidende at man altid kan gøre mere, selvfølgelig).

Jeg gentog også for mig selv nogle af alle de skønne oplevelser, jeg har haft på de kurser, workshops og foredrag, jeg har holdt. Det hjalp også enormt. 

Stop op!

Stop op

Når du sidder fast i en opgave, så lav noget andet, hvor din hjerne får hvile. Mens du slapper af, arbejder din underbevidsthed videre for at knytte de løse ender. Hjerneforskere er enige om, at de bedste idéer kommer mens vi slapper af.

Jeg underviste medarbejdere i mindfulness og efter en mindful vandring på 10. minutter i solskin nær vandet sagde en deltager, at hun havde haft et problem i timevis, som hun ikke kunne løse. Nu fik hun en idé blot ved at forlade sin stol og lade hjernen slappe af!

Sov længe nok

Sov længe nok

Hvor meget er længe nok?

Rigtig mange af os sover ikke længe nok. Vi har så mange tanker og så travlt, at det kan være svært at falde til ro.

Hvor længe skal du sove for at vågne udhvilet? Vi har bedst af at sove så længe indtil vi selv vågner! Altså uden brug af vækkeur… Ligesom når du er på ferie og ikke har nogle aftaler eller planer. Så du kan prøve at se, hvor lang tid du sover i weekender eller når du har fri. Det samme antal timer har du brug for på hverdage. Det kan komme som en stor overraskelse for mange, at de har brug for flere timers søvn.

Og din krop og hjerne vil elske dig for det! Søvn er alfa og omega for sportsfolk, netop fordi det påvirker vores præstationer så meget. Og din hjerne er en muskel, ligesom de andre muskler, så den har brug for tiden til at restituere, til at rydde op, rydde ud og skabe gode idéer. Din hjerne holder ikke fri, den arbejder for dig under søvnen – når den får lov.

Mobil telefoner før sengetid

Mange ser på mobilen lige inden de skal sove. Nogle checker arbejds e-mails, læser opslag fra sociale medier og nyheder eller ser tv. Alle de indtryk påvirker vores hjerne, så den “vågner op”. Sociale medier er nærmest konstrueret til at fange vores opmærksomhed. Så hvis du har svært ved at falde i søvn, så undlad at se på mobilen ½-1 time før du skal sove.

Mange bruger mobilen som vækkeur. Jeg kan på det varmeste anbefale et helt gammeldags vækkeur, der ikke gør andet end at vise klokken – og kan vække. Vælg gerne et vækkeur, hvor du kan indstille alarmlyden. Der er enorm forskel på at vågne til blide bølger, fuglefløjt eller andre naturlyde i forhold til en kraftig mekanisk lyd! Selv har jeg købt et vækkeur, der gradvist tænder lyset, ligesom en solopgang. Lydstyrken stiger også gradvist. Jeg hører fuglesang om morgenen fra mit vækkeur. Det er så dejligt 🙂

En anden grund til at mobilen kan holde dig vågen længere end godt er, er det blå baggrundslys, som mobilen udsender. Det vækker vores hjerne. Tænk bare på, at dagshimlen er blå. Hvis du vil bruge mobilen inden du sover, så kan du skrue ned for lysstyrken. På nogle mobiler kan man sætte den på nat-tilstand. Så dæmpes lyset.

Læs en bog

Det kan være rigtig afslappende og fornøjeligt, at læse en god bog inden du skal sove. Helst skønlitteratur, så du ikke skal anstrenge hjernen for at huske og forstå noget fagligt. Hjernen elsker analoge ting (altså ikke-digitale). Den kender det og bliver ikke indfanget af konkurrencen fra andre ting, der vil tage opmærksomheden. Der er kun bogen. Der er ikke reklamer eller notifikationer om nye opslag, mails osv.

Forbered søvnen

Jeg har haft store problemer med at sove nok. Jeg tænkte og bekymrede mig, jeg prøvede at finde løsninger på problemer. Jeg er meget støjsensitiv, så selv de mindste lyde kan gøre det svært for mig at falde i søvn. Så jeg har prøvet rigtig mange ting for at få en bedre søvn. Derfor blev jeg så glad, da jeg læste, at rigtig mange døjer med de samme problemer (det er aldrig rart at føle sig alene). Og at selv meget spirituelle mennesker også kan have svært ved at sove. Så jeg har prøvet at følge mange af deres tricks til en god søvn. Det er bla. at forberede sig på søvnen. Ikke gøre noget anstrengende inden de skal sove. Slappe af, måske lave afslapningsøvelser. Drikke en godnat-the (kan købes i større supermarkeder og helsekostbutikker) og tage naturlige ikke-vanedannende søvnmidler som Baldrian.

Det hjælper ofte mig. Og når det ikke er nok, så har jeg prøvet med søvn-meditationer. Ja, det bliver afspillet på en mobil, men så kan man jo skrue ned for lysstyrken 🙂 Jeg har for nylig også prøvet at lytte til søvn-hypnoser. Det har også rigtig fin effekt, synes jeg. Jeg har også prøvet de gode gammeldags metoder med at tælle ned fra 1000, tælle får osv, koncentrere mig om mit åndedræt, lave kropsafspænding… Der er nok af teknikker. Prøv dig frem. Måske skal du skifte ind imellem. Det gør jeg, ellers kommer jeg til at kede mig – og så tænker jeg på noget andet og får ikke lyttet efter meditationen 🙂

Accept

Og når alt det svigter, så prøver jeg at acceptere, at jeg lige nu er bekymret eller spændt på noget, der skal ske, og at det går over. At jeg kan prøve at sove længere fremover. At jeg nok er træt om morgenen, men at det plejer at gå over. Og at jeg kan prøve at være god ved mig selv i løbet af dagen, have noget mere tålmodighed, ikke kræve så meget, gå tidligere i seng mm. Og at der er mange andre som mig, der ligger og er vågne.

Reducer afbrydelser

Vores hjerner elsker at have fokus på én ting. Det er derfor, vi nyder at se en solnedgang, lytte til musik eller være fuldstændig optaget af en opgave.

Og vores hjerne elsker nye, spændende ting. Derfor lader vi os så tit afbryde af nyheder, notifikationer, reklamer, feeds og lyde. Det kunne jo være noget spændende! Der er ligefrem hjernespecialister ansat på flere sociale medier for at fange vores opmærksomhed. Vores opmærksomhed er nemlig blevet en knap ressource i vores moderne tid med højt tempo, internet og smartphones.

Multitasking blev i mange år udnævnt til at være løsningen på at arbejde mere effektivt. Men hjernen er en én-sporet motorvej. Den kan kun gøre én bevidst ting ad gangen (hvis du kan gøre noget automatisk, som fx at gå, så kan du gøre noget andet samtidigt fx. at tale, men så har du fokus på det andet du gør, ikke på oplevelsen af at gå). Vores hjerne kan ikke gøre flere ting på én gang, og mange af os ender derfor med stress.

Vores hjerner er meget lang tid om at vende tilbage til den forrige opgave og det trætter hjernen med for mange skift. For helt banale opgaver kan det tage op til 1 minut at vende tilbage. Så tænk på, at det kan tage op til 20 minutter for hjernen at vende tilbage fra mere komplicere opgaver!

Mindfulness har fokus på at være nærværende og bevidst. Derfor kan du prøve at vælge bevidst (beslut dig), hvad du vil fokusere på, og prøve at gøre den éne ting, før du går i gang med den næste. I lang tid lovede jeg mig selv en pause eller noget andet rart, hver gang jeg færdiggjorde en opgave. Det hjalp at give mig selv en slags belønning. Og jeg blev slet ikke så træt som før, hvor jeg prøvede at gøre mange ting på en gang hele dagen. Opgave og pause, opgave og pause. Det er lige som når man træner. Så bruger vi musklerne og så skal de slappe lidt af. Sådan fungerer vores hjerne også. Den er faktisk også en muskel, endda en ret stor en af slagsen.

Og slå notifikationer fra. De vil lokke din hjerne til at læse, hvad der nu er sket. Sæt telefonen på lydløs (hvis muligt), når du skal koncentrere dig om en opgave. Du kan altid tænde for lyden om lidt igen.

Gør én ting ad gangen – og hold en pause 🙂

Gå langsommere

Gå langsommere

En meget nem måde at få ro i tanker og kroppen er ved noget så simpelt som at sætte farten ned i bogstavelig forstand. Prøv at gå langsommere! Når tempoet i din gang bliver langsommere, falder sindet helt automatisk og overraskende hurtigt til ro. Krop og sind hænger sammen. Det bliver meget tydeligt, når du prøver at gå langsommere.

Vi har så travlt, vi skal flytte os fra A til B for at nå noget, det er som om gåturen bare skal overstås hurtigst muligt. Faktisk er vi den nation næst efter japanerne, der går hurtigst i hele verden!

Ved at sætte tempoet ned og gå langsommere, giver du kroppen og hjernen ro. Du får nemmere ved at nyde turen, lade dig blive overrasket af spændende bygninger, mennesker eller natur, ting du ikke lægger mærke til, når du kun tænker på at komme frem hurtigst muligt. Måske du finder overskud til at smile til et medmenneske, dufte til en blomst eller nyde udsigten. Måske du kan nyde hvordan din krop bevæger sig, og at du faktisk kan gå! Vi tager det at gå for givet, lige indtil vi kommer til skade med foden eller får en sten i skoen. Tænk på hvor begejstrede børn bliver, når de lærer at gå!

Du kan også prøve gå langsommere fra den ene aktivitet til den næste fx fra møde til møde eller til kaffemaskinen eller til toilettet.

Træk vejret med fuld opmærksomhed 6 gange

Forsøg med biofeedback viser, at når vi fokuserer meget på vores vejrtrækning 6 gange, så forstår kroppen, at den skal slappe af. Så træk vejret dybt med fuld opmærksomhed 6 gange, når du føler dig presset eller bliver stresset. Det virker 🙂

Bare træk vejret som du plejer. Prøv at lade være med at tænke på, om du trækker vejret korrekt. Bare træk vejret, som det føles rart for dig.

Vi har altid vejrtrækningen med os. Vi kan hverken trække vejret i fortiden eller i fremtiden, kun i nuet. Derfor er vejrtrækningen en af de hurtigste og nemmeste måder at komme til stede i nuet. Vi bliver så nemt indfanget af tanker om fortiden eller fremtiden, men ingen af os kender fremtiden – og fortiden kan vi ikke ændre. Livet leves i nuet. Resten er blot tanker.

Mange kender vejrtrækningsøvelser fra fx yoga. Vi ved alle, at hvis vi trækker vejret dybere og langsommere, så følger kroppen og sindet med. Når vi bliver forskrækkede, holder vi helt automatisk vejret. Når vi skal anstrenge os, trækker vi helt automatisk vejret meget kraftigere og dybere. Når vi bliver nervøse, kommer vi helt automatisk til at trække vejret hurtigere og mere overfladisk. Men vi kan lære at styre vejrtrækningen, så den kan hjælpe os! Stort set alle der skal præstere noget stort fx i sport eller skuespil, lærer at fokusere på åndedrættet for at få nerverne i ro. Det bruges også indenfor erhvervslivet inden møder, for netop at kunne slappe mere af og fokusere på den kommende beslutning eller møde. Vi tænker bedre, når vi slapper mere af. Så er der ikke så meget “panik” i tankerne, vi kan få et bedre overblik – nogle gange kan vi endda få gode idéer 🙂

Da jeg startede med at blive undervist i mindfulness, syntes jeg det var noget mærkeligt noget med al denne fokus på vejrtrækning. Det var noget pjat. Men jo mere jeg prøvede det, jo bedre kunne jeg mærke det. Så hvis du synes det virker akavet, så vid at det går over. Jeg bruger det inden jeg skal undervise i noget nyt eller holde foredrag. Jeg bruger det, når jeg stiller op i skøjtekonkurrencer. Bare 6 dybe åndedræt hjælper. Jeg kommer mere til stede i nuet og nerverne falder en smule mere til ro. Det kan hjælpe at lægge en hånd på maven for tydeligere at mærke vejret, der går ind og ud af kroppen.

Jeg bruger det også, når jeg venter. Venter i supermarkedet, venter ved rødt lys i et lyskryds, venter på kaffemaskinen, printeren – der er rigtig mange situationer, hvor vi bare venter. I stedet for at blive irriteret over ventetiden, så fokuserer jeg på mit åndedræt og nyder pausen. Nogle gange bliver andre i køen opmærksomme på mig, når de opdager, at jeg stille og roligt står og venter. Så smiler jeg bare og siger, at jeg nyder pausen 🙂

Brug dine sanser

Brug dine sanser

Uhm, får du ikke bare lyst til bare at dufte og snuse til blomsterne og se, virkelig se tæt på dem?

Brug sanserne og slip tankerne. Ved at bruge sanserne kan du hurtigt og nemt komme ud af hovedet og tankerne og ned i kroppen. Vi bruger vores hoved rigtig meget i vores moderne liv i stedet for vores krop. Før i tiden foregik rigtig meget af det vi gør, fysisk. Vi brugte vores krop på arbejdet og i hjemmet. Nu arbejder rigtig mange med ikke-fysiske ting som foregår på pc. Og i hjemmet har vi alle mulige hjælpemidler som vaske- og opvaskemaskiner. Og vi har fået de der skønne mobiler, der snupper vores tanker….

Hjernen får ro, når vi bruger vores sanser. Samtidig oplever vi glæde, nydelse og ro. Bare tænk på små børn, der lader sig opsluge af naturens vidundere.

Det er nemt! Det kræver “blot” at vi husker det. Her er et par forslag:

  • Nyd din seng, mærk den bære dig dig
  • Nyd dit bad i stedet for at det bare skal overstås. Nyd vandets rislen ned ad din krop, varmen, lyden
  • Nyd din mad, læg mærke til alt du smager, teksturen, hvordan ser maden ud, hvordan er den havnet på din tallerken, hvordan dufter den. Vent med at checke mobil, nyheder eller holde den vigtige samtale over bordet før end du virkelig har smagt på maden. Bare 1 minut
  • Lyt til naturen eller skøn musik. Lige nu er der fuglesang nærmest overalt
  • Nyd dine gåture, sæt farten ned, virkelig se på hvad du passerer, pluk en blomst, duft til den
  • Nu er det nemmere at dyrke fitness, så prøv at nyd dine bevægelser, mærk kroppen arbejde
  • Husk: smag, duft, lyt, mærk, se

Hold pauser

Hold pauser

De fleste af os holder alt for få pauser i løbet af dagen, men vores krop og hjerne har brug for det.

Før i tiden var pauserne lagt ind i arbejdsdagen med mange kaffepauser, men de pauser er stort set væk. Mange har kun frokostpausen tilbage, og selv den bliver ofte brugt til at arbejde eller diskutere arbejdsopgaver med kolleger. Så det er heller ikke her, vores hjerne har en mulighed for at slappe af.

Hjernen er en muskel, og ligesom andre muskler i kroppen har den brug for restitution. Ellers bliver den sløvere og dårligere, og vi bliver faktisk mere “primitive” ved at blive irriterede, overblikket forsvinder og de gode idéer dukker ikke op.

Sportsfolk eller folk med meget fysisk arbejde holder en del pauser, netop fordi vores muskler har brug for det, for at kunne blive ved med at yde. Restitution er godt for kroppen. Og da krop og sind hænger sammen, vil det at tage en pause påvirke både din krop og dit sind.

Vores arbejde er blevet mere og mere mentalt. De færreste af os går længere bag en plov, selvom det stadig ses i andre dele af verden. Og det er ikke kun arbejdet, der er blevet meget mentalt. Det er også vores kommunikation på mobiler, sociale medier og den måde vi får nyheder. Det meste er efterhånden digitalt, og det betyder vi bruger hjernen til at forstå, hvad der foregår. Hjernen er kommet på overarbejde.

Og gode idéer kommer ikke, når vi prøver bevidst at presse dem igennem. De kommer ved at lade tankerne blive langsomme. Einstein var kendt for at glo ud af vinduet i timevis.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver at tage lang tid, at give hjernen en pause. Mange udsætter pausen til dagen efter, men ender ofte med at udsætte det igen og igen. Jeg har selv været der. I stedet for at holde pausen, når vi har brug for det.

Helt banalt kan det være en god pause at kigge ud af vinduet. Træk vejret dybt et par gange. Bare 6 dybe vejrtrækninger kan være guld værd. Det tager ca. 30 sekunder. Har du 30 sekunder? Du har dem i hvert fald på toilettet….. 🙂

Eller nyd de pauser, der automatisk opstår i løbet af dagen som fx når du venter på print, kaffemaskinen, i køen ved kassen i supermarkedet eller du venter på bus, tog, grønt lys. Nyd brusebadet i stedet for at det er noget der skal overstås, mens du tænker over hvad du skal nå i dag. Når man først får øjnene op for det, er der mange muligheder i en helt almindelig hverdag for at holde bitte små pauser – som din hjerne elsker!

Når jeg underviser i pauser, bliver folk ofte forbavsede over, hvor lidt der skal til. Jeg tror, vi ikke holder tilstrækkelig mange pauser, fordi andre omkring måske ikke gør det. Og deres adfærd smitter af på os. Så prøver de at holde pauser ved at checke mobilen, læse nyheder, tale med kolleger over kaffen, men det får hjernen ikke en pause af, fordi vores hjerne bliver brugt på at forstå og kommunikere.

Vi fik engang en murer til at sætte fliser op på vores badeværelse, og jeg lagde mærke til, hvor mange små pauser han holdt. Når arbejdsdagen var forbi, havde han stadig energi til at være træner på et fodboldhold.

Lyt til korte mindfulness meditationer mens du er på vej eller skøn musik. Eller gå en lille tur, hvor du bruger dine sanser. Ligesom små børn, der går en tur og lader sig opsluge af naturens små og store vidundere. Mange har under coronaen fået øjnene op for, hvor godt det kan være at gå små ture.

Taknemmelig

* for at vågne op til endnu en dag

* for min mand, børn, familie, venner

* for min krop og sundhed, der bærer mig videre

* for at blive klogere på livet i mit eget tempo

* for seriøse stunder og masser af grin og fjolleri

* for at vide og føle, at taknemmelighed giver glæde og ro

* for at lære af hinanden 🙏😇

Jeg tænker de fleste aftener på, hvad dagen har givet, som jeg er taknemmelig for. Det er en skøn måde at falde i søvn på. En dejlig måde at fokusere på. Og det kan trænes op💪.

Nævn een ting du er taknemmelig for 🙏😇💕

Taknemmelighed er en af de nemmeste veje til mere glæde og ro.