Healing

Healing kan give dig ro og balance. Oplever du uro i sind og krop? Har du alt for mange tanker? Mangler du indsigt i årsagen til uroen? Drømmer du om at få mere ro og komme i balance?

Healing bringer balance i dine energicentre, dine chakraer. I kombination med clairvoyance og mindfulness kan det give dig indsigter i årsagen til dit tankemylder og du får redskaber til at håndtere tankerne. Fx kunne jeg mærke på en travl klient, at hun bare måtte gøre noget kreativt hver dag, bare 5 minutter. Hun tog det alvorligt, og det satte gang i en forfatterkarriere, som hun altid havde drømt om, men ikke havde fået taget hul på (og som jeg intet vidste om på forhånd).

Mange oplever en gevaldig ro efter healingen, stress reduceres, der kan komme nænsomme forløsninger af gamle traumer og der kan komme fingerpeg om hvilke ting du vil have gavn af for at opnå mere balance og få mere glæde og ro.

De fleste klienter kommer kun et par gange til healing, så er de kommet i balance og de har fået redskaberne til selv at klare hverdagen.

Smerter kan også forsvinde, nogle gange i løbet af 5-10 minutter.

Healingen starter med en kort samtale. Så beder jeg dig om at slappe af under healingen, der ofte tager ca. 20 minutter. Undervejs tuner jeg mig ind på dine chakraer, “læser dem”, inviterer din krop til at få dem i balance og får fornemmelser af, hvad der kan hjælpe dig fremover. Efter healingen fortæller jeg om mine oplevelser, og vi prøver sammen at få det til at give mening i dit liv. Fx oplevede jeg på et tidspunkt noget med en kat og en rød bil, hvilket overhovedet ikke gav mening for mig. Klienten fortæller bagefter, at hun har været oprørt over, at hendes kat blev kørt over for nylig og at hun havde alt for meget kørsel (i en rød bil) ifm. hendes arbejde. Hun drømte om et job uden megen transport. Og måske var det her et vink om at gøre noget ved det.

Healingen kan foregå på min klinik, online eller over telefon. Healing virker lige så godt over afstande.

Min klinik er på Slåenvej 1, 4720 Præstø. Der er gratis parkering. Find vej ->

Pris:

  • 1 healing 750 kr. pr. time.
  • Tilbud: 3 healinger for 1500 kr. (du sparer 750 kr.) eller 5 healinger for 2500 kr. (du sparer 1250 kr.). Når du får flere healinger, bliver det muligt at forbedre dine energicentre endnu mere og give dig en dybere forståelse og forløsning af blokeringer mm.

Du kan betale med mobilepay, kontant eller bankoverførsel.

Læs de fine anmeldelser her på siden eller på facebook-siden Mindful healing ->

Regression

Hvis vi sammen opdager, at dine ubalancer kan have relation til dine tidligere liv, vil jeg tilbyde dig en regression. Det er lidt som at gå i en let trance, ligesom når du drømmer. Du er ikke i dyb hypnose, og du vil stadig have en fornemmelse af at være tilstede. Regressionen kan medføre en dyb forløsning af gamle mønstre ved at give dig forståelse for, hvilken udfordring du har gennemgået. Fx. oplevede en klient, at hendes liv var gået i stå efter barndommen. Regressionen viste hende, at det var pga. et traume efter forældrenes skilsmisse. Det havde hun nu mulighed for at bearbejde.

En regression koster 900 kr. og varer 1½ time. Du er velkommen til at optage regressionen.

“Benedicte udførte en healing på mig, som var helt igennem fantastisk. Jeg har flere gange før prøvet at blive healet, og det har altid været rart og dejligt, men jeg har aldrig før oplevet så meget, som jeg gjorde denne gang.

Der var masser af power i healingen. Jeg oplevede at blive fyldt med livgivende energi. Og renset, så jeg kunne slippe nogle ulykkelige følelser, som havde sat sig i min krop, mens jeg fik fyldt energi og kærlighed på i stedet.

Den efterfølgende gennemgang af hvad Benedicte havde fået ind på hver og én af mine chakraer var fuldstændig spot-on og meget indsigtsfuld. Smukke budskaber fra den åndelige verden videreformidlet på kærligste vis. Tak”, Elisabeth Due

“Jeg vil give Benedicte de varmeste anbefalinger med på vejen. Det var med utrolig stor varme, åbenhed og smil Benedicte modtog mig, så allerede der føltes det trygt og afslappet. Behandlingen er rolig. Det hele føles let og lyst. Jeg fornemmer under hele forløbet Benedicte indlevende og koncentreret samt meget professionel. Vores samtale efterfølgende viste at Benedicte havde stor indsigt, hvor hun gav mig en meget grundig, men let overskuelig feed back med god vejledning. Jeg vil helt klart anbefale Benedicte”, Anita Behrendtz

“Jeg har opsøgt Benedicte ifm. at jeg var overbelastet og har fået en helt uvurderlig hjælp. Jeg har først og fremmest fået lært at meditere og jeg har fundet en ro til at kunne være i mig selv gennem healing, som jeg ikke troede var mulig. Jeg er evig taknemmelig over den hjælp jeg får og har fået gennem healing og mindfullnes og jeg kan kun anbefale Benedicte til alle der trænger til ro, indsigt og balance”, CM

“Kære Benedicte, du skal vide at du har gjort en kæmpe forskel for mig gennem de sidste måneder. Det er jeg dig meget taknemmelig for. Møderne med dig er inspirerende og tilfører mit liv den nødvendige energi – og så er det mit frikvarter”, Helene

“Jeg kan varmt anbefale Benedicte. Hun er et meget engageret og en kærligt menneske som forstår at finde ind til din person. Jeg har haft gode samtaler med Benedicte fået healing, meditation og regression hvilket hun er fantastisk dygtig til, og hun har lært mig mange ting som gør at jeg hurtig kan finde svar på mine spørgsmål. Tak Benedicte”, Tina Jørgensen

“Har været hos Benedicte 4 gange, og har fået rigtig meget med derfra. Blev virkelig mødt, der hvor jeg er lige nu. Den fantastiske ro, balance og indsigt, er meget inspirerende. Fik virkelig åbnet op for de muligheder, der er lige foran næsen, men som jeg bare ikke har fået øje på. Fik nogle rigtig gode redskaber, som jeg vil arbejde med de næste 8 uger. Glæder mig til at læse bogen “Elsk den du er”, Tak fra mig”, Lis

“I forbindelse med et arrangement på Sjælsroskolen, var jeg så heldig at modtage en dejlig healing og clairvoyance af Benedicte. Jeg fornemmede med det samme, at hun var en omsorgsfuld kvinde med stor empati og jeg blev mødt med hendes hjertevarme. Under clairvoyancen var jeg slet ikke i tvivl om hendes evner, for hun ramte rigtigt med mange ting, og fik sagt dem på en rigtig god og omsorgsfuld måde. Alt i alt, var det en meget dejlig healing, som jeg tydeligt kunne mærke. At modtage Benedicte’s healing og clairvoyance var en meget dejlig oplevelse, som jeg takker hende mange gange for”, Anette Nicolaisen

“Jeg fik healing af Benedicte da hun var i min frisørsalon. Jeg havde meget ondt i maven og kunne næsten ikke arbejde. Hun tilbød at heale mig mens jeg klippede og pludselig var smerterne væk i maven og jeg fik det meget bedre. Kan kun anbefales”, Linda

“Jeg følte helt sug i maven da jeg læste dit svar ang. mit arbejde. Det var så rammende den måde du beskrev hvordan jeg føler det. De andre ting kan jeg ikke helt finde mening med, men jeg tror du har ret at der er noget kreativt jeg burde komme i gang med, mit kor er lige lukket og det gav mit meget glæde så jeg burde komme i gang med noget andet sang da det er noget der gør mig glad og jeg elsker. Som du selv skriver så kommer der nok et tidspunkt senere hvor jeg tænker nåå ja det var det hun mente”, Birgitte Strandberg-Hansen

“Har haft en skøn oplevelse hos Benedicte. Clairvoyancen var spot on og blev formidlet på en kærlig og omfavnende måde. Jeg følte mig set og forstået og bare Benedictes tilstedeværelse havde en healende effekt. Tre ord der kendetegner Benedicte: Nærværende, kærlig og rummelig ♥”, Rosa Nørgård

“Søndag d. 24.8 var jeg til en mini messe på Sjælsroskolen i Herstedøster. Her havde jeg den positive oplevelse, at blive “læst” af Benedicte. Jeg følte mig rigtig godt tilpas i hendes selskab, da hun udstrålede ro og interesse for min person. Hun startede med, at fortælle mig, hvordan hun arbejder, at hun gik ind på ens chakra og “læste” dem. Jeg følte mig meget afslappet mens hun stillede ind på mig, og de ting hun fortalte mig efterfølgende, faldt fuldstændig i hak med, der hvor jeg er i livet lige nu, og hvor jeg har brug for at gå hen. Jeg kan varmt anbefale et besøg hos Benedicte, hvis man har brug for, at få synliggjort de ting, man må gå og bære på inde i sig selv”, Fay Götze

“Jeg modtog en healing af Benedicte, da jeg havde en migræne på vej. Efter 5 minutters healing forsvandt den. Tusind tak, min healende engel”, Lisbeth Skøtt Thobiesen

“Jeg kan efter 3 sessioner på 3 uger takke for din venlighed og imødekommenhed. Jeg har fået nogle gode værktøjer til mindfulness, og jeg har nydt godt af healingen. Jeg kan anbefale dig og kommer igen, hvis jeg får behov for det”, Ole

“Jeg havde den store fornøjelse af Benedicte i fredags. Benedicte startede med at fortælle hvordan hun arbejdede og ved hendes dejlige væsen, følte man sig hel tryg. Hun var meget fokuseret på mig og det gav resultater. Hun fortalte ting der på ingen måde gav mening for hende, men gav fuld mening for mig- jeg vidste præcis hvad hun mente når hun sagde vinduesvisker eller pindsvin 😉 Det var meget overraskende at Benedicte ramte så meget plet. Jeg fik gode råd som jeg vil følge og ønsker Benedicte alt det bedste, det har hun helt sikkert fortjent. Tak for en rigtig god og givende clairvoyance”, Betina Borup

“Jeg modtog en fjernclairvoyance af Benedicte over email. Jeg anede ikke hvordan det foregik. Jeg havde skrevet til hende at jeg gerne ville modtage fjernclairvoyancen. Men jeg gav hende ikke en eneste oplysning om mig selv. Et par dage efter modtog jeg en email hvor hun beskrev ting som jeg genkendte så godt. Hele min familie blev faktisk slået bagover, fordi noget af det første i mailen handlede om en rød bil, fart, noget med en ulykke og at miste noget der var trygt. Min kat var tidligere på ugen blevet kørt ned, og han har været min tryghed, og senere min mors. Jeg kan kun anbefale Benedicte. Jeg synes hun er et mirakel”, Mie Olsen

“Benedicte er en varm og kærlig person. Jeg var i trygge hænder, da jeg gik ned i min rejse til et tidligere liv, det var en smuk oplevelse”, Jannet Sofia Simonsen

“Jeg var en af de heldige og modtage en clairvoyance ♥. Tak Benedicte du har ramt og beskrevet en let og forstålig beskrivelse af mine chakra og samtidig mere nysgerrig og vil vide lidt mere 🙂 Men rigtig dejligt at få bekræftet det man godt ved så man selv kan videre udvikle det bedste for en selv ♥”, Lola

“Rigtig god oplevelse. Stor indsigt og ret præcis i hendes udmelding. Kan helt sikkert anbefales”, Tanja Sørensen

“En positiv og fin clairvoyance der gav mange svar og forståelse. Vil varmt rekommandere Benedicte Due”, Kristina Bennerman

“Fredag d. 3 oktober modtog jeg en beroligende og afslappende healing, som har givet en virkning på min nakke, den er ikke så spændt og jeg er ikke plaget af hovedepine i tide og utide som før. Halsområdet har det også haft en virkning på. Benedicte sagde at jeg skulle være bedre ved min hals og det vækkede lidt op i hvad den ikke lige var så glad for: at få for meget kaffe og nedtrapning af cigaretter og en ny tandpasta. Det har hjulpet, men der er stadig ting endnu der skal ud med ord, og som er med til at genere halsen. Der blev også nævnt nogle andre chakra. Den ene er der ved at komme styr på men den anden er lidt sværere at forstå, men det skal nok komme. Tusind tak for en utrolig behagelig healing og clairvoyance snak”, Susanne Laursen

“Jeg føler mig mere i balance med mig selv og mine omgivelser, så jeg tror godt jeg kunne tåle en healing til. Hvor ville mine omgivelser takke dig”, Jette Holzendorff